Snak med studievejledere og elever fra uddannelserne
Til uddannelsesaftenen vil det være muligt at snakke med elever og studievejledere fra de mange forskellige ungdomsuddannelser og få stillet nogle af de spørgsmål, der presser sig på. Det vil også være muligt få inspiration og høre om uddannelser og karriereveje, som man endnu ikke har overvejet.
Eleverne fra uddannelserne står klar til at fortælle om, hvordan det er at gå på en ungdomsuddannelse og hvordan studiemiljøet er i dagligdagen.
Er du nysgerrig på hvilke muligheder, der er på ungdomsuddannelserne, og hvilke veje de forskellige uddannelser fører til, så står elever og studievejledere klar. Du har også mulighed for at snakke med en UU-vejleder om dit barns uddannelsesvalg, og hvad du skal være opmærksom på som forældre.